Contributors

Headshot
Host

Flemming Damgaard Nielsen

Flemming er en bonderøv der lever med sin kone og tre børn på Tåsinge. Han blev overtalt til at tage en akademisk uddannelse, og det er han ret glad for nu, for det er meget sejt at slå på bakterier med en papegøjetang.
Han er VUs improvisatør og er ansvarlig for det høje humør der findes i alle vores afsnit.
Flemming arbejder med bioinformatisk analyse af streptokokker, hvor han forsøger at kortlægge deres “sansesystemer”. Flemming tror stadig på at de har en sjette sans. 

“Der er mere mellem himmel og jord, Mark.”

Headshot
Host

Mark Lyng

Mark er en bonderøv fra Vestjylland (eller… Herning), der altid har vidst at han skulle være videnskabsmand. Han drikker mange øl og har en bakterie tatoveret på armen.
Han er VUs historiefortæller, der detaljeret nedskriver enhver detalje i en artikel, så det passer ind i hans historie.
Mark er i gang med at skrive en PhD på DTU i Lyngby med titlen: “Division of labor in mixed-species biofilm”. Fik vi sagt at han er en nørd?

Headshot
Host

Nikolaj Vestergaard Hansen

Nikolaj er en bonderøv fra Midtfyn. Han er, om ikke andet, endnu mere nørdet end både Mark og Flemming tilsammen, hvilket har været med til at gøre Videnskabeligt Udfordret endnu bedre! 

Han er VUs roadie, der løber rundt bag scenen hvor han redigerer, komponerer musik og researcher. En usungen helt.
Nikolaj har også arbejdet med streptokokker, og hvordan de kan undvige vores immunsystem via et RNA-molekyle som styrer deres gener.
Og så har han været i 14 ugers praktik hos Spækbrættet I/S.